ArticleImage
< Tilbage

Mere end hver tredje dansker: Black Friday har overtaget julehandlen

Black Friday. Black Week og Black November har i stor stil indtaget danskerne julegavehandel

Thomas Nørmark Krog

Måske har du også undret dig over, at din mor, søster eller kæreste allerede i starten af november har spurgt om dit juleønske?

Så er du langt fra alene.

Den amerikanske tilbudstradition Black Friday, der i år er 29. november, har nemlig tiltrukket sig en stor del af danskernes julehandel. 

I en Yougov foretaget af GaveFabrikken svarer 37 procent, at de vil købe julegaver den sidste fredag i november eller i løbet af 'Black Week'.

Når det kommer til, hvilket sted de adspurgte vil købe julegaver, så svarer 48 procent, at det er ved onlinehandel, mens 28 procent svarer, at de køber i en lokal butik. 

Kun 14 procent svarer, at de køber gave i indkøbscentre. 

»Onlinetendensen er allestedsnærværende. Selv i vores handel med andre virksomheder flytter der hvert år en større andel over på vores onlineplatforme. Det har selvfølgelig noget med fleksibilitet og uafhængighed af åbningstider med mere at gøre,« siger Nikolai Kiim, der er stifter af GaveFabrikken. 

En af landets førende eksperter i tilbudstricks har tre råd til, hvordan man undgår at falde i tilbudsfælden. Læs dem HER.

Mere end hver tredje dansker: Black Friday har overtaget julehandlen