GaveFabrikken slår millionrekord for 15. år i træk
< Tilbage

GaveFabrikken slår millionrekord for 15. år i træk

Iværksættersuccesen blev solgt i sommer – og den nye ejer er allerede svært tilfreds.

Frederikke Træholt

Rekord efter rekord efter rekord - i 15 år.

Det kan det danske firma GaveFabrikken bryste sig af efter netop at have afleveret sit bedste koncernregnskab nogensinde.

Sådan fortæller koncernen det i en pressemeddelelse.

Virksomheden, der er Nordens største leverandør af firmagaver, har i det skæve regnskabsår 2023/2024 omsat for intet mindre end 388 mio. kr. og derudover landet et overskud på 62. mio kr.

"Vi er selvsagt stolte af. at vi præsterer så solidt år efter år. Det er jo noget sværere at holde 9 procent. vækst, når vi sælger langt mere end en million julegaver, end det var dengang vi solgte nogle få tusinde. Der skal mere til at holde vækstraterne, så det er en kæmpestor holdpræstation" Siger Torben Yde, adm. direktør i GaveFabrikken.

Det er ikke en gang en måned siden, at den danske kapitalfond Capidea købte 65 pct. af GaveFabrikken.

Og den nye majoritetsejer er selvsagt overordentlig tilfreds med det første regnskab siden opkøbet.

"Det er lige en spids bedre end det, der blev indikeret, da vi indgik aftalen. Så det fortæller foreløbigt, at vi er gået ind i en overordentlig sund forretning" Siger Henrik Normann Karlsen, partner i Capidea.

Den travle juletid

GaveFabrikken blev for ca. 15 år siden grundlagt i en skurvogn i København af Nikolai Kiim, der forsat ejer en mindre andel af firmaet, og er siden da vokset med stor hast.

I skrivende stund beskæftiger firmaet ca. 70 fuldtidsansatte og ca. 200 sæsonmedarbejdere, der allerede nu er i gang med at forberede sig til den travle juletid..

Og her tør Nikolai Kiim allerede nu godt at være optimistisk omkring salget.

"Vi er vel ca. 5 pct. foran vores budgetter. Det skylddes del enn fantastisk indsats af vores dygtige folk,og dels at vi har fået en stribe særdeles attraktive nye gaver på hylderne. Der er nyheder fra vores traditionsrige leverandører af bl.a. Royal Copenhagen og Verner Panton, men vi har også fået en række nye danske og internationale leverandører med virkelig spændende nyheder imellem" Siger han.

GaveFabrikken slår millionrekord for 15. år i træk